Kirke bryllup
- Sikke en dag!! - Det var ALLE pengene værd!
Nå........så
skete det igen......han har godt nok ikke friet, men lørdag d. 4. oktober
blev vi gift i Grundtvigs kirken.
(Gift 2 gange uden at være blevet friet til - det er sgu godt nok groft! :o)
Der var godt nok mange ting af
holde styr på, men det var sjovt og spændende, at holde styr på det hele, og
nu sidde og se tilbage på en helt perfekt dag, hvor vi ikke ville have
ændret på noget!.
Jeg var ude og se på kjoler flere steder, men endte med at købe denne flotte
sag hos Casa La Sposa i Lyngby, hvor Servicen bare var helt i top.
Det var på en tur med min mor, at jeg fandt den, og jeg var ikke et sekund i
tvivl da jeg fik den på!! - Det var denne kjole, der skulle gøre min dag
fuldendt!
(Både min mor og jeg græd, men det er nok en pige-ting ;o)
*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_SELVE DAGEN*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*
Ifølge gammel tradition,
overnattede jeg hos mine forældre.
Her kom frisøren og satte mit hår, og min veninde Anne lagde min make-up, så
jeg lignede en hel million. Min far havde købt jordbær og Champagne til os,
og et stort morgen bord, som vi slet ikke fik rørt fordi vi var for nervøse.
Da klokken nærmede sig 09:30 kom mit gudbarn Dina, hun skulle være min
brudepige, og hun var bare så yndig!
- Nu var klokken ved at være 10:00, og nerverne var ved komme, så der røg
lige et ekstra glas champagne ned ;o) og så tog jeg ellers min far under
armen.
Sikke en gå tur ( ca. 65m kirkegulv), mine forældre bor lige bag
kirken, så vi gik derop, og da jeg jo har boet ved kirken det meste af mit
liv, hang folk ud af vinduet og vinkede og ønskede tillykke....det var
dejligt!
Nu kimede klokkerne, og dørene gik op til det 65 m lange kirkegulv! *GISP*
nu var det nu!
Oppe ved alteret kunne jeg se min dejlige mand, han så meget nervøs ud, men
lyste op i glæde da jeg kom op til ham......
Det hele gik som det skulle, og Lukas kom med ringene til os, og det klarede
han bare så flot! - resten af vielsen husker jeg næsten ikke, da vi bare sad
og kyssede og nød det hele.
Da vi kom ud af kirken havde min Gudmor lagt en hestesko, der skal bringe os
lykke. - Det var en rigtig dejlig tanke!
Vi holdt reception i beboerlokalet på Bjerget.
Her spiste vi bryllupskage, og det var en fantastisk kage som min
svigerindes mor havde lavet til os....helt utrolig smuk!
Vi fik også pakket en masse flotte gave ud!
Efter receptionen blev vi hentet i den flotteste sorte Limo, som vi havde
fået i gave af min bror og svigerinde. - Vi havde Lukas med i bilen til
Karlslunde, hvor Bent og Malene samlede ham op. Derfra nød vi bare at være
nyforelskede og Nygifte - og vi nød at se alle vores bryllupsgæster køre
forbi og tude i hornene.
Inden middagen skulle vi lige have taget nogle bryllupsbilleder.
Anne rettede på min make-up og vi nåede lige at få dem taget, inden det
begyndte at dryppe - så selv vejret var perfekt!
Vi havde
fundet et dejligt sted i Præstø, hvor middagen og festen fandt sted.
www.hotel-frederiksminde.dk/
hvor alle de gæster der ville overnatte havde booket et værelse, så vi
sammen kunne spise morgenmad dagen derpå.
Efter et kort visit på
værelserne, mødtes vi til en velkomstdrink. - Da mange af gæsterne havde
skiftet tøj, valgte vi at få taget billeder af alle i deres flotteste stil.
Det var en utrolig dejlig middag, og folk var i super godt humør.
Min "Reserve far" John, havde sagt ja til at være toastmaster, og holdt styr
på alle de praktiske ting.
Jeg havde skrevet en sang til frank, og puttet den i en kasse, som var en
kopi af Frank, bare med langt hår og Patter - (det er en interne joke :o),
Frank holdt også en tale for mig, og gav ved denne lejlighed et "guld" ur
til min far (endnu en intern joke)
Mine forældre havde skrevet en sang og det samme havde min veninde Anne og
Franks søster Belinda.
Efter middagen, skulle vi alle sammen uden for, for Frank havde
arrangeret fyrværkeri, og den store finale var et hjerte med Bogstaverne
F&C. Derefter var der kaffe, hvor Tina, vores veninde fra Jylland, hold en
meget smuk og varm tale for os, på hendes og Peter vegne - Tak!
Da vi havde drukket kaffe, bad Frank om lov til at åbne ballet med
sin kone. Dette blev gjort med Poul Krebs nummeret "så´ nogen som os" - det
var bare sunget af Frank! - så der var ikke et øje tørt!
Derefter var der ellers gang i dansegulvet resten af aftenen.
Da klokken blev 02:30, havde vi fået natmad, og skulle forlade lokalerne. Så
vi hoppede op på et af værelserne, hvor vi havde medbragt øl og vand, og her
sagde vi så pænt god nat!
Næste dag spiste vi fælles morgenmad alle sammen (næsten alle
sammen *GG*). Det var en helt utrolig hyggelig afslutning på denne dejlige
dag. Inden vi vendte næsen mod storbyen, gik vi en tur i de skønne
omgivelser på Præstø.
Sikke nogle dejlige dage!
Stor TAK til alle dem, der var med til at gøre denne dag til noget
helt specielt for os!!!!
*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_* |
|